Hvor længe holder rør i pa. trin ?

Hej !

Hvor længe kan jeg forvente at rørerne holder i et rør pa-trin ?

Jeg mener at et "alm" pa- trin holder for evigt, men rørerne skal vel skiftes ud pga. de slides i tomgang.

Nogen bud ?

Hilsen Per E

Hej

Uha det er svært at sige da det afhænger af mange faktorer:
- driftspænding ifht. nominel spænding
- duty cycle
- køling
- effekt
- hvor hårdt røret belastes

Der er sikkert nogle data fra producenterne der angiver driftstimer.

Jo mindre hård man er ved røret desto længere holder det. Lige som så meget andet.

Det eneste rør jeg har skiftet selv i et PA var et QQE06/40 der blev kørt LANGT over specifikationerne.

Er >1 kW ud rør som GS31b skulle have rigtig mange drifttimer ifht. GS35b. Samtidig er alle fokuseret på GS35b så GS31b kan fås til en rigtig god pris, ~50 EUR.

73
Bo, OZ2M

Svar til #1:
Et alm. PA trin med transistorer bliver også slidt og "brænder" sammen før eller senere.
Rør PA trin med oxidkatode kan køre fra 2.000 til 5.000 timer og hvis man bruger rør med Thorium-katode, så kan de holde over 10.000 timer.

Svar til #1:


Du kan udvide rør- levetid således:

En blød opstart m/hjælp af en variac : i første omganghvor kun glødelement(filament) er slået til og så tilsutter højspænding(er)h.s til anoden (og evt. skærmgitter) efter glødelement trækker sin specificeret strøm/er fuldt opvarmet.

OBS Hvis man bruger den ordning er det meget vigtig at h.s. IKKE sættes på inden glødelement er overhoved tilsluttet og helst ikke inden den er tilstrækkelige opvarmet (der fimdes veteran militær grej m/MEGET LAV h.s. hvor der de tænder og slukker glødelementer m/h.s. på)

Højspænding kan også sættes på trinvis m/hjælp af nogle modstander og en omskifter eller en serie rheostat - evt. potentiometer/spændings deler -- alle kraftig nok til kunne klare strømmen..

73 Henry - 1UF

Svar til #4:
Blød opstart af glød og højspænding giver jo ganske sig selv, når man starter og magnetiserer sine roterende omformere, der er tilsluttet sine forbrugere konstant.

Hvis man bruger transformatorer til sine filamentforsyninger kan man opnå blød opstart ved at dimentionere efter og bruge det urgamle tricks, at have en kultrådslampe i serie med glød / filament. Men det skal være med kultråd, da kul har negativ temperaturkoefficient, i modsætning til almindelige glødepærer. At bruge denne løsning giver samtidig en let mulighed for at registrere, at filamentet ikke er afbrudt.

Derudover bruges der i professionelle PA-trin ofte 2 fillamentspændinger. En til stand-by og en til drift. Derved kan opvarmningstiden til drift formindskes betydeligt (ofte til ½ - 1 minut), ved det, at filamentet hele tiden står i stand-by tilstand og er grundopvarmet. Det giver ikke så lidt i drifttimetallet.

Hvis man vil leve med lidt effektformindskelse kan det betale sig at nedsætte glødespændingen permanent med nogle ganske få %.
OZ1DJY lavede i sin tid på en LORAN station nogle glimrende levetidsforsøg og fik på den måde udvidet levetiden ganske betragteligt, men på bekostning af lidt effekttab, der ikke havde nogen praktisk betydning. Han er værd at konsultere, hvis man vil vide mere om rørs levetid.

At nøgle i gløden giver vist nogle ganskle runde kanter på tegnene.

Svar til #5:

kender godt til nedsat glødspændning men det kraver at man har styr på både netspændingen og glødspændingen. Reguleret dc glødspænding er en mulighed men nogle mener at dc
giver en ujævn fordelt ballastning på glødelement.

Svar til #1:

Så er nedkølning og god ventilation en vigitg faktor - PC luftblaser kan også bruges.

Svar til #5:
roterende omformer -- er det ironisk - i overført betydning ? - ikke forstået

Svar til #8:
Ironisk, måske, men den eneste rigtige måde at transformere spændinger, når der samtidig skal reguleres og effektforbruget bliver tilpas højt. Man kan sågar på ganske enkel måde lave generatoren såvel spændingsstabiliseret som strømbegrænset.

Ad #5
Med hensyn til DC til glød / filament kender jeg ikke noget til. Det har jeg vist ikke pludret om på noget tidspunkt.

Svar til #7:
PC-luftblæsere duer ikke til keramiske rør. Det kræver, at blæseren kan levere et tilpas højt tryk. Ellers kan man ikke få noget som helst gennem rørets køleribber.
Datablade angiver, hvor stor luftmængde, der skal løbe gennem køleribberne og deres modstand eller de angiver trykdiferencen, der giver mængden. Og så er det bare frem med regnestokken.
Og husk endelig lufttætning omkring køleribberne.

Og i to-trins filamentreguleringerne anvendes ofte tillige, at i stand-by tilstand, hvor spændingen er mindsket, er blæseren slukket.

Svar til #10:

Du har selvføleglige ret - Jeg har kun erfaring med HB PA trin i 300 W
klasse (fire 1625er ) og vil ikke udtale mig om andre PA rør-typer.
Har haft 1KW næsten færdig (to 813er) men kun næsten da jeg ikke er tilhænger af stor effekt - men kan godt se fornuften i 500-1000W hvis man skulle styr en netværk /rundkreds eller hvis der er en sjælden DX station man absolut skal få fat i.
Det vil ikke være smart at køre stor effekt her fra min etage bolig -
kører mest mlm 5 og 80 W - oftest 30W.

Svar til #11:
En del af fornøjelsen er jo også at bygge, og hvorfor skal det ikke samtidigt være lidt morsomt og udfordrende.
Personligt synes jeg det er kedeligt, at et projekt består af en transformer en ensretterklods lidt spændingsstabilisering et par elektrolytter, en vfo, driver og Pa-trin alle med bredsbåndstransformationer. Det eneste, der skal gøres er at trykke på onoffen. Så når projektet er færdigt er fornøjelsen væk. Så er det sjovere med lidt møllehjul at dreje på og lidt instrumentering at glo på.

Med hensyn til effekt går jeg to veje. Op på 80 meter lokalt, når forholdene er elendige. Men til DX bruger jeg min erfaring om udbredelsesforhold til valg af frekvens og tidspunkt, og klarer mig ganske udemærket med 5 - 10 watt.

Svar til #12:
Hvorfor bruger du ikke 2 meter (repeater ?)-- evt. 70 cm- lokalt i sted for høj effekt på 80 ?
Lige så med morgenklubben på 80 meter:- vil være meget fornuftig at køre 160 meter - i det mindst laver et forsøg.
Er der lovmæssigt effekt begrænsning på den ESB del af 160 ?
80 meter antenne kan nemt bruges på 160 m/lidt spolevirk.

Svar til #13:
1) Jeg bruger skam 2 meter repeater, hvis det skal være så lokalt. Når jeg skrev lokalt på 80 meter, mener jeg OZ-land og de tilhørende tidligere provinser, Norge, Sverige og de baltiske lande.
2) Morgenklubben har anvendt frekvenser omkring 3714 siden 1963, og det er der ingen grund til at lave om på.
Lidt besværligt skal det da også være, ellers kunne man jo ligsågodt gruppeskype. Og det er jo kun i det dybe vintermørke, der er problemer. På denne årstid rækker mindre end 100 watt tilstrækkeligt. Nogle morgerner har jeg da reduceret til 10 watt (min driveeffekt til mit primære PA-trin). Og det går da også.
3) Ja.
ITST:
1810 - 1850 kHz: kat A 1000 W, kat B 100W.
1850 - 2000 kHz: kat A 10 W, kat B 10 W.
Derudover har nogle sammenslutninger af radioamatører lavet såkaldte båndplaner:
http://www.iaru-r1.org/index.php?option=com_con tent&view=article&id=175&Item
4) Forkortning af antenner er af nød. Jeg har tidligere haft fornøjelse af forkortede, foldede og lignende antenner. Men nu lider jeg ingen nød for jeg kan da bare åbne min 80 meter vandrette ringdipol på midten, så bliver den væsentlig bedre, men kan da matches til 160 meter uden at være åben.
Forøvrigt fungerer 80-meter ringdipolen også på 2 meter til lidt repeatersnak (Aalborg, Randers og Yding), med et ganske lavt SWR.

Svar til #14:

Morgenklubben plejer at komme dårlig i gennem herover uanset årstid men de fleste deltgager ligger vestpå. Kun et par stationer kommer kraftig (S7-9) i gennem (i hvertrfald hos mit QTH) resten ligger fast S2-5/6. En MEGET sjælden gang er næsten alle stationer S7.

Hvis jeg husker rigtig skrev Kaj 9AC i sin OZ aritkel om anten og udbredelses principer at160 meter er bedre egnet til QSOer
til landsdaekende OZ QSOer end 80 meter.

Synes stemning i rundkredsen er noget humorforladt og overdrevet formelt sammenlignet med andre OZ rundkredse på 80 meter. DOG ind i mellem får jeg nogle guldklumper hvad angår teknisk fiduser ved at lytte til morgenklubben. (De kører ofte på 3718 pga QRM på 3814.)

Svar til #15:
Signalstyrker i Urbanplanen.
Det er svært at modtage noget som helst HF i de gamle betonkasser, der er fyldt op til randen med jern.
Og få lov til at trækken en loop mellem bygninger i 4. sals højde er nok et problem. I gamle dage havde man tørresnorre over gårdene i alle højder, men nu er beboerdemokratiet og ensretningen indført. Og det er en svær dansepartner.

En anden årsag til, at du ikke kan modtage Morgenklubben særligt godt er, at halvdelen faktisk har QTH på djævleøen. Der er for kort afstand, så signalerne ryger lige gennem de reflekterende lag. Og samtidigt for langt til optisk sigt eller jordbølger. Så går det bedre, når afstanden øges noget.
For nogle år tilbage havde jeg en årrække QTH i det absolut inderste KBH i en stuelejlighed. Derfra kunne jeg fint køre afstande fra Paris til Middelhavet på 80 meter ved hjælp af et kosteskaft. Men andet kunne jeg ikke råbe op med mine 16 Watt.

Svar til #16:
Ja det siger du - men jeg har det ikke svært på de fleste bånd med min nedtagelige loop og pisk antenner på altanen- jævnlig QSO m/USA og helle europa og asien med god rapporter - hører ikke ret mange aktiv morgenklubsdeltager bosat på øen - højest 2-3 - dem modtager jeg S7 til S9++ og hvis det var fordi de hopper over ville jeg i hvert fald bemærker tavsedhed når de kaldes på . Samt at de fleste 80 m stationer i Kbhvn og omegen (inkl, Amager) modtages her S9/S9+ og jeg også får S9/S9+ fra dem - dog indrømmet at 80 og 160/80 er det mindst effektiv bånd herfra.

Mon ikke jeg kender mere til prakiske forhold mange års erfaring end du gør pga din teretiske påstand.

Du springer over at Kaj 9AC der bor i hus i Dragør oplever det samme -
hvor er hans jernbeton klodser?

Men det ændre ikke på den kadavaragtig stemning i morgenklubben sammenlignet med det meget frisker tempo i andre 80 m rundkredser også dem her på naboøen Sjælland- OG 'djæveløen'-- modtages S9/S9+ hos mig og jeg har fået S9 med kun 3W ESB nogle få km væk herfra på øen så det er ikke et spørgsmål om dødt zoner eller signaller der hopper over mht det mørke Jyllland og nærstationer.

Bortset fra det kender jeg udmærke til jordbølger, dødzoner og reflekterende lag--hvilken erfaren amatør kender ikke til det ?-- alt det du nævner har jeg selvfølgelig taget jeg med i min betragtninger inden jeg skrev mit indlæg. Ret nedladende- også din måde at kommentere Urbanplan på. Jeg kender til andre ops der har boet her med LW op på loftet og de fik fin resultater.

Du snakker om kosteskaft - jeg har en HB anten bygget omkring en 2 mtr lang ca. 2½ cm Ø metal stang bergenet til hegnpæl hvorpå jeg har viklet 8-12 mtr ledning. Den er monteret indendørs oven på mit vindue og den virker ret godt på 80 og 160 m også med kun 5-10 watt - den er ret gode til 80 mtr QSO både inden for få km samt Norge og europa-england. Og det er måske netop det jernbeton du snakker om der genstråler signalet fra den meget kompakt anten.
Parallel med spoleantenen har jeg en 2 meter ledning og med den har jeg haft mange fin kontakter på de højere bånd - og kunne modtage SAQ på den.

Svar til #17:
Jeg tror du går ganske fejl af mig med hensyn til erfaring, praktik og teori! Jeg har den holdning, at hvis praktik og teori ikke er sammenfaldende er det en idiot, der har regnet teorien ud. Men jeg kan betro dig, at jeg på intet tidspunkt gennem min årelange HF-erfaring har fundet divergenser; udelukkende manglende kendskab til teori. Ikke mindst min egen!

Med hensyn til pludren om konkrete udbredelsesforhold er det nok en ide at holde sig til et frekvensområde af gangen.

Jeg synes at kunne gennemskue et ganske godt sammenfald med vores erfaringer omkring udbredelse på 80 meter. Hvis man vil dække OZ-land på 80 meter nytter det ikke med en antenne med en flad udstrålingsvinkel som f.eks en lodret antenne. Det kræver en "Cloud warmer antenna" (NVIS). Uden at have genfundet OZ9ACs artikkel i OZ, kan jeg mindes en artikkel, der kom ind på lodret reflektionens betydning på 80 meterbåndet til OZ-landskommunikation. Og den passer fint med mine erfaringer.
Med hensyn til den nærlig lodrette reflektion er 80 meter båndet interessant i de tidlige morgentimer, fordi MUFen gennemløber båndet inden for få minutter. Og før MUFen er nået arbejdsfrekvensen skal der godt nok lukkes en del effekt ud, hvis kommunikation skal kunne gennemføres indenrigs.

Uden at have regnet på det vil jeg anslå at dit optiske sigte er omkring 30 km, d.v.s til omkring Roskilde, Køge og Helsingør, men det afhænger også af modpartens antennehøjde.
80 meter stationer i optisk sigt kan række hinanden med ganske få milliwatt.

Svar til #18:
.
Jeg har faktisk ikke tid til af messe med dig om almenkendte radio teori.
Hvis jeg skulle glemme noget har jeg min lille bibliotek af radio bøger.
Du må finde et andet påskud for at genoplære folk om fundamental teori.

Svar til #19:
Kan være har jeg været uheldig de andre gang fordi da jeg lyttede til morgenklub i morges syntes faktisk at den virkede ret hygglige.
Alle var læsebart (fra S'0' til S8-9) også fordi QRN var næsten ikke eksisterende.

Svar til #1:
så er det så meget ;0)

Svar til #1:
Hej

Vedr. Levetid på RØR i bl.a. PA trin.

Som proff. vil jeg anbefale dig at nedsætte glødespændingen til et
en 0.2 V målt direkte på fatningen til røret. Hvis der ER et 220/230/240V udtag på trafoen, ville jeg kraftigt anbefale dig at nedsætte den til 240V, da udg.spændingen så sænkes. Du bør lige måle om de spændinger, der skal være stab... fortsat er det, ellers
må du måle glødestrømmen og så ohms lov, for at nedsætte gløde
spænd. DET giver LÆNGST levetid på dine PA rør, og har ikke noget indflydelse på outputtet.

Problemer`?? ellers ring 4648 0462 (v. Roskilde) 73 de OZ5IQ, Kim

Svar til #22:
Hej

Du mener 0,2 V under den normalt, ikke? -- hvordan kan man holde sådan en nøjagtig spændning uden en stabilizator/regulator kreds (dvs jævnstrøm) - ellers hvis taget direkt fra en trafo - hvad m/netspændings variationer ?
Nogle mener at dc spænding på glødelement gøre forskel i emissionen.

73 Henry OZ1UF