Smøring af HF antenne?

Min vertical (BB7V) har tabt en skrue, så da jeg alligevel har den nede renser jeg lige det værste skidt af.
Men er det en fordel at smøre leddene med et eller andet, f.eks. wd-40?

73 de oz1akn

Svar til #1:

Hvad indeholder WD-40 multi-anvendelses-produktet?

WD-40 multi-anvendelses-produktet er en alsidig løsning til hjemmet, værkstedet eller fabrikken. Det er en kompleks blanding af smøreolier, funktionelle additiver, overfladeaktive stoffer og opløsningsmidler, der er blevet kombineret, så forskellige metaloverflader sikres både smøring, penetration, vandfortrængning, rensning og korrosionsbeskyttelse. Vi kan ikke rigtig afsløre, hvad det består af – det er vores absolutte hemmelighed – men vi kan sige, hvad det ikke indeholder. WD-40 indeholder ikke fiskeolie. Det indeholder ikke carcinogener, teratogener eller mutagener. Det indeholder ikke nogen tungmetaller. Det indeholder ikke nogen SVHC-substanser (særligt problematiske stoffer). Det indeholder heller ikke silikone, og WD-40 er også syrefrit. Det indeholder CO2-drivmidler (i stedet for LPG), og derfor får du mere produkt i den enkelte dåse.

Dette produkt har ødelagt mere end det har gavnet og der er forlydender på, at hovedbestanddelen er - vand.
I mine øjne er det et elendigt smøremiddel og brugsanvisningen burde rettes til, at det kan fjerne / dræbe fladlus - ligesom Caramba gør. :-)

Svar til #1:
wd40 er og bliver ever never som i aldrig nogensinde et smøremiddel, det kan bruges til og rense cykelkæder med, det er i tidernes morgen opfundet som et fugtfortrængnings middel, der er INGEN former for smøremiddel i det, DONT USE IT !!1

Svar til #1:
Du kan med fordel bruge aluminiumspasta eller spray. Det forhindrer korrossion, jeg har en 15 år gammel Butternut HF5 som er vedligeholdt med det. Den kan stadig skilles ad uden problemer, så man sikre at der er forbindelse i leddene.

Villy Nedergaard
oz5rmc/oz3r

Svar til #4:
Helt enig med #4.

Du kan med fordel starte med en tur all over med en hård tør SKUMGUMMI grydesvamp. Den tager mange urenheder og toppen af det oxiderede lag blidt og nænsomt uden at øge overfladearealet.

Svar til #3:

WD40 er bare et produkt navn.

De laver masser af smøremidler

https://www.wd40specialist.com/products/true-mul ti-purpose-grease/

Svar til #6:
jeg tror ikke nogen andre er i tvivl om hvad det er for en slags wd40 der her er tale om

Svar til #7:
Yes, der er kun en ting der er wd-40 :-)

Svar til #4:

Jeg takker for alle svarene og holder wd-40 dåsen på hylden.
Tippet med alupasta lyder lovende, Jeg tager i Biltema.

vy 73 de oz1akn, Mogens

Svar til #9:
Min BB7v har nu stået i haven i 9 år, og den har fået "never seize" fra ny af, og den er ikke rørt siden. (lige untaget at jeg checker en gang imellem om den kan klappes ned, det virker perfekt)
"never seize" er et Zink produkt, alu er sikkert udmærket, det er jo nærmest antennens "dna" ;-)

Svar til #10:

Min BB7V har simpelthen tabt en skrue på nederste led, så næstnederste led var gledet ned og dermed gjort antennen kortere.

Jeg tror at den bøsning der skal "låse" leddene sammen er gået kaput på nederste stykke. Så nu kommer der en lidt større rustfast skrue i.

Men man kan da godt bruge antennen selvom den er lidt kortere. (Tuneren i min ic703 har ikke brokket sig)

73 de oz1akn, Mogens

Svar til #1:


Jeg bruger smergellærred og pudser leddene godt indvendig og udvendig. Og så bruger jeg et stykke krympeflex m/lim på 20 cm ca. over leddene og til sidst spændebåndet udenpå krumpeflexen :-)

Og skal det af igen, så skræller jeg krympeflexen af med "verdens farligeste våben"......en hobbykniv :-)

Det mest fyfy ved denne antenne på billedet, er at det er bare er en gammel ½-bølge til 27 MHz uden spole i og med 3 radialer (til hvert bånd) til 20m, 17, 15m og 12m er det lykkedes mig at tune den op så jeg alligevel har kørt alle verdenshjørner (langt fra alle lande altså) på phone på 100 Watt. :-)
Antennen gav jeg kun en 50'er for.
Det kunne måske gøres bedre, men tanken er bare, at når jeg alligevel har kontakten i loggen, så er arbejdet jo sådan set gjort :-)

Mvh Henrik

Svar til #12:
Jeg har haft et præcist det samme setup, og første QSO var Falklandsøerne på phone. Fødepunkt var ca 1 meter over jorden.

Der var dog nogle TV i nærheden der ikke havde det så godt, så jeg fik ikke rigtigt kørt mere på denne.

73 de oz1akn, Mogens

Svar til #13:
Hej Mogens. Inden du køber dig fattig i alverdens dyre matrialer til behandling af din antenne, så brug det du har i huset, det er lige så godt..

Rens din antenne med fint smergellærred, eller Rens-Let som du sikkert finder under køkken vasken, (husk at skylle sæben ud af stålulden med vand)
Tør antennen ren for spåner, og spray samlinger med Potmeter Rens (med smøremiddel) som de fleste elektronkik folk har stående, det er vandafvisende og kontaktskabende.
Saml antennen med spændbåndende monterede. Isoler med almindelig isolerings tape, spar ikke på det, og sørg for at alle samlinger er tætte for vand, også spændbåndet, træk i tapen når du isolerer, så vulkaniserer det lige som krympeflex.
Hvis du så gerne vil bruge penge, så brug det på Lak-Spray, som du giver hele antennen af 2 omgange, det beskytter aluminium i mere end 5 år, og samtidig dit isolerings bånd mod at løsne sig. Lak-spray ca. 80.- pr dåse.
Den billige løsning til at isolere dit tape fra at løsne sig, er at du låner konens negle-lak, og smører det på der hvor tapen ender, så løsner det sig ikke under en storm.
Metoden er næsten gratis, og det virker, og man har en antenne der kører i mange mange år uden service og problemer. Har selv brugt metoden i 45 år, når jeg ikke havde andet ved hånden.
Venligst Francis

Svar til #14:
BESTEMT IKKE ENIG.
Smergellærred - også fint - samt ståluld -renslet - er hårdt ved antenneoverfladen, idet det giver fine ridser og derved forøger antennens overfladearel betydeligt med forøget oxidering til følge.
Også med lak.

Svar til #13:

Okay - jamen, det er jo et fantastisk setup og til billige penge ;-)
En stor skam, at du ikke fik kørt mere på den antenne :-/
Jeg har i 2 tilfælde været ude for, at én på Island og en fra Tjekkiet gav mig deres email, så jeg kunne sende billeder af dette setup.
Min antenne stod på dette tidspunkt kun med bunden 10-15 cm over jorden. Jeg lå med 9+20 på Island :-) Snakkede med han 2 gange med samme måling på 2 forskellige dage (måske med 14 dages mellemrum) og 2. gang ville han se billeder af det :-D

Man skal selvfølgelig også lige tænke over, at "hullet" måske lige har været dér de gange + at jeg havde meget fugtig jordbundsforhold, så det er jo nok et samspil af flere ting :-)

Mvh Henrik, OZ6YD

Svar til #15:
Jesper, ud fra det du skriver, lyder det næppe som om at du taler af erfaring, beklager.
Når du skyder 2 alurør sammen, kommer der helt automatisk ridser på antennen. Tror du så ikke at det er underordnet om der kommer et par stykker ekstra under rengøringen med ståluld !
Vi taler her om en antenne der har siddet oppe, og derfor har en hel del korrosion som skal fjernes. Muligheden for korrosion er i øvrigt minimal, når du mætter matrialet med omtalte spray eller lign. Efterfølgende foreslog jeg at forsegle alle samlingerne med tape, og spray lak behandling, så der kommer altsår ikke nogen iltning / korrosion og ødelægger noget her..
Min Hustler antenne som også består af aluminium, blev efter at have siddet oppe i 5 år adskilt, den var stadig som ny både udvendig og indendig ingen korrosion, og det samme med mine aluminiums HF antenner og de modificerede 1/2 bølge alu antenner
Øvelse gør mester, og intet bliver bedre end det arbejde du ligger i det, og sjusk lønner sig sjældent.
Francis

Svar til #15:
Nu er det ikke selve oxideringen af aluminium, der er problemet. Oxidationslaget på aluminium beskytter faktisk mod yderligere oxidation og vokser ikke i tykkelse.
Problemet er, at syre- eller baseholdigt fugt kan opløse oxidationslaget, og derved er en fortløbende tæring igangsat.
Derudover udgør spændingsrækkefølgen særlige problemer ved aluminiumkonstruktioners sammenblanding med andre metaller. Ofte går det ragende galt i disse blandingskonstruktioner.

Svar til #17:
Kære kloge Francis.
Jeg beklager at måtte skuffe dig. Min GP er fra min C-licens tid - 1976 - og den er holdt som beskrevet, og det drejer sig jo - som også du sikkert også kan regne ud - om lidt mere end dine nævnte 5 år.
I stedet for at fordømme og kæmpe for at få ret for enhver pris, så kan man ind imellem lytte og skabe sig en personlig udvikling ad denne vej. Måske var det en idé?

Svar på #18:

"Problemet er, at syre- eller baseholdigt fugt kan opløse oxidationslaget, og derved er en fortløbende tæring igangsat."

Det er tit liv (mikroorganismer) som gør at ting ruster og korroderer meget hurtigere:

29. sep 2015, Bakterier angriber danskdesignet bro i Sverige.
En sjælden bakterieart får Sundsvallsbroen til at ruste hurtigere end forventet. Svenske broingeniører forsøger nu at finde ud af, hvordan de kan bekæmpe de jernoxiderende bakterier.
https://ing.dk/artikel/bakterier-angriber-danskd esignet-bro-i-sverige-179081
Citat: "...
»Vi havde bestemt ikke regnet med at finde bakterien midt ude i fjorden. Vi ved, at den forekommer i jernholdigt grundvand, men vi har ikke været opmærksomme på, at den kunne være ude i fjordene. Den korrosion, som den forårsager,er både meget kraftigere og foregår hurtigere, end det er beskrevet i regelværket. Derfor kan vi ikke klandre nogen for det,« siger han.
..."

Selv skibet Titanic kan ikke ligge i "fred":

12 January 2011, First it was an iceberg, now it's bacteria: Rust-eating species 'will destroy wreck of Titanic within 20 years':
http://www.dailymail.co.uk/sciencetech/article- 1346446/Titanic-wreck-completely-destroy ed-20-years-new-rust-eating-bacteria.htm l
Citat: "...
This includes 27 strains of bacteria, from which Halomonas titanicae was isolated and found to be particularly partial to iron.
...
Dr Mann said: 'The rusticles on Titanic are made from a composition of different micro-organisms. It's not just one species of bacteria munching on it.
'But we have now identified one which particularly likes eating iron.
..."

Bakterierne er måske beslægtet med de gamle BIF-bakterier?:

University of British Columbia. (2015, September 9). Metal-eating microbes in African lake could solve mystery of the planet's iron deposits. ScienceDaily:
http://www.sciencedaily.com/releases/2015/09/15 0909125005.htm
Citat: "...
While iron-respiring bacteria were discovered in 1993, the new Scientific Reports study provides evidence that microorganisms could have been directly involved in depositing Earth's oldest iron formations.
...
The UBC study of the Kabuno Bay iron microbes supports that theory. The microbes metabolize iron and grow at rates high enough to indicate their ancient equivalents were capable of depositing some of the world's largest sedimentary iron ore deposits, known as banded iron formations [=BIF].

By oxidizing iron, these microorganisms likely helped shape the chemistry of Earth over billions of years, ultimately leading to the evolution of more complex life such as plants and animals. [terraforming!]
..."

BIF:
https://da.wikipedia.org/wiki/B%C3%A5ndet_jernfo rmation

Terraforming:
https://da.wikipedia.org/wiki/Terraforming

-

Naturens organiske elkabler (egentlig elledninger) lever også i de danske farvande. Disse bakterier oxiderer også jern:

28. okt 2012, ing.dk: Sådan opdagede danske forskere ledende kabelbakterier i havbunden.
For nogle år siden opdagede danske biologer, at noget levende trak 'strømkabler' på havbunden i Aarhus Bugt. Nu afslører forskerne, at der er tale om en ukendt bakterie.
https://ing.dk/artikel/sadan-opdagede-danske-for skere-ledende-kabelbakterier-i-havbunden -133558
Citat: "...
Målinger viste, at de øverste par millimeter af mudderet i glasprøven var blevet meget basiske, fortæller Risgaard-Petersen, men jo længere nede man målte, desto mere surt blev det. Et par centimeter nede var pH-værdien cirka 6,5 mod cirka 8,5 i toppen.
»Det stred mod alt, hvad vi vidste om sedimentkemi,« forklarer Nils Risgaard-Petersen.
...
I en enkel teskefuld mudder viste der sig at være over en kilometer kabelbakterier
...
Historien om kabelbakterien Desulfobulbaceae viser, at det kan være en langvarig og kompliceret proces at opdage en ny organisme
..."

https://en.wikipedia.org/wiki/Desulfobulbaceae

https://da.wikipedia.org/wiki/Kabelbakterie
Citat: "...
Der er blevet beskevet to kandidatslægter af kabelbakterier: Electrothrix indeholdende fire kandidatarter, fundet i marin eller brakvandssedimenter - og Electronema indeholdende to kandidatarter, fundet i ferskvandssedimenter.[11] Disse slægter er klassificeret i familien Desulfobulbaceae. Kabelbakterierne er defineret ved deres funktion og ikke deres fylogeni - og det er muligt at yderligere kabelbakteriers taksa vil blive opdaget.
...
Kabelbakterier er blevet identificeret ved flere forskellige klimatiske betingelser verden rundt,[14] inklusiv Danmark,[2][7] Holland,[10] Japan,[11] Australien,[15] og USA.[16]
..."

Svar til #19:
Hr. Jesper Alstrup.. jeg er skam ikke klogere end andre, men deler gerne ud af mine mange erfaringer og tilegnet viden, det har jo ikke noget med praleri at gøre. Du skriver med store bukstaver og virker noget fordømmende kan jeg fornemme..Jeg hverken kæmper eller fordømmer andre, jeg SKAL heller ikke have ret, men er bare uenig i dit indlæg som jeg ikke syntes er gennemtænkt.
Men Jesper, jeg kan fornemme at du gerne vil kridte banen op, men det bliver bare ikke med mig, du gør bare som du plejer det virker jo for dig, og så håber jeg at andre kan bruge lidt af mine erfaringer og tips dels at spare der hvor spares kan det var sådan set det primære i mit indlæg, ikke at øge dit blodtryk Jesper.
Debatten er slut for mit vedkommende.
Francis

Svar til #21:
Jeg takker ærbødigt for dit indlæg, der jo implicit indeholder både selverkendelse og (spæde) indrømmelser.
Tror egentlig slet ikke, vi er så uenige, og der er jo flere måder at løse den samme opgave på.

I sidste ende har det sikkert noget med at gøre, "at enhver so synes bedst om sine egne grise", og det er jo faktisk ganske naturligt.

Må din Gud være med dig samt alle ønsker om en god weekend:-)

Svar til #20:
Hej Glen

"Det er tit liv (mikroorganismer) som gør at ting ruster og korroderer meget hurtigere".

Det bliver interessant at følge om mikroorganismer også har indflydelse, når det drejer sig korrosion af aluminium og andre metaller, eller det blot relaterer sig til Fe.

Aluminium er et forunderligt materiale, når det drejer sig om korrosion:
http://www.alumeco.dk/viden-og-teknik/generelt/ oxidlag?s=0

http://www.alumeco.dk/viden-og-teknik/generelt/ korrosion-af-aluminiumsoverflader

Svar på #23:

"Det bliver interessant at følge om mikroorganismer også har indflydelse, når det drejer sig korrosion af aluminium og andre metaller, eller det blot relaterer sig til Fe."

Fandt følgende specifikt til aluminium:

Do micro-organisms “eat” metal?
Sten B. Axelsen and Trond Rogne, SINTEF Materials Technology:
http://efcweb.org/efcweb_media/-p-246-EGOTEC-80 76a83306c14d290839ea76173dc8a1.pdf
Citat: "...
Microbially induced corrosion, MIC
...
Aluminium and aluminium alloys. The corrosion resistance of aluminium and its alloys is due to an aluminium oxide passive film. This film may be attacked locally by hallide ions, and the susceptibility of aluminium to localised corrosion makes it particularly vulnerable to MIC. There are two mechanisms for MIC that have been documented for aluminium and its alloys: Production of water-soluble organic acids by bacteria and fungi, and formation of differential aeration cells.
..."