"elektriker"

søges til fejlfindning på kompressor (springer sikring) god pris gives.

(nørresundby city)

Svar til #1:
Hej
Motoren er bare brændt af, en ny af den og så pumer vi ijen.

Svar til #2:
det må man da kunne måle på den om den er,,

Svar til #3:
Her er lidt at gå igang med, og så sparer du udgifterne til elektrikeren :-)

http://www.elsiden.dk/2010/03/ohm-maaling-af-mo tor/

Svar til #1:
I øvrigt, når man får løsnet klemkassedækslet, fortæller næsen som regel, hvis motoren har været for varm, og dette her koster ikke noget.

Erling

Svar til #3:
Prøv eventuelt om du med remskiven kan dreje kompressor rundt.
Så kan du udelukke at stemplet har sat sig, hvis det har vil sikring formentlig springe da motor ikke kan trække den rundt.
Samtidig kan du prøve om du kan dreje motor rundt.
Hvis du kan er det bare at fortsætte med det de andre skrev.

73 de OZ2SYV / Martin

Svar til #1:

Hvad er det for en kompressor , er det til et køleskab / fryser ?

Svar til #1:
En rigtig gode idé er, at du fortæller en del mere om kompressoren.

Er det en 3-faset motor.
Er det en 3-faset motor i Steinmetzkobling (kondensatorkobling), så den forsynes med kun 1-fase.
Er det en 1- faset seriemotor (med kommutator).
Hvor stor der motoren i kW, hvad er dens In, og hvor store er sikringerne.

Hvornår springer der sikringer.
Forinden motoren går i gang overhovedet.
Motoren står stille, brummer, og så springer sikringerne.
Motoren kører med brummer, og så springer sikringerne.
Motoren kører, brummer ikke, og så springer sikringerne.

Det var første konsulentundersøgelse. 1650 Jysk uden momme :-)

mvh
Allan

Svar til #8:
det er sådan en kompressor http://peecee.dk/upload/view/373373
man kan nemt breje både cylender og motor rundt.når man tænder for den brummer den få sekunder og slår så sikringen.
der blev bare slukket for den om aftenen og næste morgen var den bare død :-) ps,den er til 380v

Svar til #9:
Mit konkluderende bud er:
Et felt i motoren er brændt af.
Eller en kontaktfejl i pressostaten eller dens kontaktor (relæ) (således at motoren kun får leveret 2 faser). Ofte den hyppigste fejl.

PS
Et rigtigt godt alternativ til måleinstrumeter er at tage 2 stk 230 v 40 w glødelamper i serie og sammenligne lysstyrkerne mellem de enkelte faser på skift.
Denne målemetodes effektivitet har ofte taget røven på yngre elektrikere.

Jeg må desværre ikke anbefale dig at forsyne motorens klembrædt direkte med de tre faser for på den måde at eliminere kontaktfejl.

Foruden de ovenfor mulige elektriske fejl, eksisterer der også en mulighed for mekanisk fejl evt lejefejl i motor eller kompressor. Men den anser jeg ikke for særlig sansynlig udfra din fejlbeskrivelse og kontrol af motor og kompressor, samt tidsintervallet de få sekunder..

Svar til #10:
den lille boks der sidder oven på motoren sidder der 2 små trykknapper på, hvad mon de er til ??

http://peecee.dk/upload/view/373375

Svar til #11:
Den ene trykknap til genindkobling ved for højt kompressortryk.
Den anden er en trykknap til genindkobling ved etv overbelastning.
Men jeg kender ikke lide den type kompresser / fabrikat, så jeg er ikke helt sikker på ovenstående.

Svar til #12:
Ah mit forige indlæg er forkert. Jeg var ikke opmærksom på at de to knapper sidder i motorens klembræt.

jeg har en idé om, hvad de laver, men er ikke 100 % sikker.
Fulgte der ikke en manual med?

vender tilbasge i løbet af dagen. har ikke mer tid lige nu :-(

Svar til #13:
Det kan også være en defekt kondensator, da motoren brummer og så slår sikringen.
Henrik

Svar til #13:
pil den store sorte hat af pressostaten.
Der skulle gerne komme 2 kabler ind i bunden. Det ene fra forsyningsstikke, og det andet over til motoren.
Og tag et foto

PS
Jeg går ud fra, at du har kontrolleret ,at du rent faktisk får 3 x 400 V ud til din maskine, inden du jager stikket i.
Og brug meget gerne den omtalte prøvelampe.
Flertallet af digitale instrumenter, samt en standard pol-hit duer ikke, da der i kabler optræder kapacitet mellem lederne. Så fasemålinger skal udføres belastet.
Gamle indtørrede elektrikere som mig kan godt bruge en pol-hit. Men jeg vil ikke fortælle hvordan, da det er farligt.

Ud over det er den gedebukkemotor forsynet med bremse. det kan også være den der ikke kobler fra.

Svar til #11:

Er motoren 1 eller 3 faset?

Hvis 1 faset, er der så en eller to kondensatorer i forbindelse med motoren?

Hvor mange ben er der på de to sorte blokke?
Evt. tag nogle bedre billeder af delene.

Hvor mange kw er motoren, og hvor store sikringer springer den?

Hvis det er en 3 faset motor lyder det som en manglende fase, og hvis det er en 1 faset motor lyder det som om at startviklingen ikke bliver indkoblet, det kan således være startrelæ og eller kondensator.

Svar til #14:
Hej Henrik. Så vidt jeg kan se, er der monteret et trefaset stik på fyren, og så er der ingen kondensator.

Svar til #16:

Havde i farten ikke lige set at det var en 3 faset motor :-)

Når det er en 3 faset motor, og den ikke udløser fejlstrømsafbryderen er det med stor sikkerhed en manglende fase.

Mål strømmen i faserne med et tangamperemeter og prøv evt. at tilslutte 3 faser direkte på motorens klembrædt.

Der er normalt indbygget et motorværn i pressostaten, og det burde være udløst, så chek at det virker og er indstillet korrekt.

Svar til #18:
""Der er normalt indbygget et motorværn i pressostaten, og det burde være udløst"", - hvis sikringerne ellers er store nok!

Svar til #19:

Motoren sidder på en kompressor, er sikringerne store nok til at starte motoren burde de også være store nok til at udløse motorværnet inden de springer.

Yderligere udløser et motorværn ikke kun ved overstrøm, men også ved asymetrisk belastning.

Svar til #20:
Der er næppe motorværn, men thermisk udløsning i selve motoren (klemkassen).
Men lad os nu få hatten af pressostaten inden gætteriet fortsætter :-)

Og så er dfet forøvrigt ikke alle motorværn, der har kortslutningskarakteristik.

Og forsikringerne til en 4 hk motor ligger i størrelsesordenen 20 A. Måske lidt mindre, grundet af aflastet start.

Og selve kompressoren har aflastning under opstart.
Hvis man endelig skal tro bare lidt på Haralds evner udi det kinesiske :-)

Svar til #21:

Ud fra billedet ligner det en Condor pressostat, og de modeller der almindeligvis anvendes på kompressorer er med indbygget motorværn.

En 3 kw/4hk motor kan sagtens starte på 16A sikringer.

Men ja, hatten af pressostaten :-)

Svar til #20:
Hvis sikringerne holder i lad os sige fem sekunder, så er kompressoren forlængst igang, Men - motorens fuldlast gange ca. 6 og du har blokkeringsstrømmen, (Startstrøm) som f.ex. ved fasebrud, og typen af motorværn, vi her snakker om, når ikke at udløse på den tid, ejheller ikke dem, der er indbygget i motoren. Der er sansynligt nok tale om fasebrud i systemet.

nu bliver det en tand for teknisk for mig,så jeg står af,og venter om der kommer en og kikker på den,,ellers ryger den nok til skrot :-)

Svar til #24:

Hvis ikke det var fordi vi bor i hver sin ende af landet, så havde jeg gerne kigget på den for dig...lidt synd bare at slynge den ud.

Mvh Dan

Svar til #24:
Og jeg bor næsten lige så langt væk, for ellers.

Svar til #
ja,det er da godt nok træls
,

Svar til #27:
Ville det ikke være nemmere, at prøve at sætte forsyningsledningen direket på motoren?
SÃ¥ ved man da om det er den, der er i stykker.
Hvad med ledningen, er der brud på den, så der falder en fase ud?
MVH Helge

Svar til #23:
Hvis motoren, gennem pressostaten/motorværnet er forsikret med f,eks 16A sikringer, og motorværnet er indstillet korrekt, i dette tilfælde ca 6A bør motorværnet udløse inden sikringerne springer, om ikke andet grundet asymetrisk belastning.

Jeg er enig med dig i at fejlen sandsynligt er fasebrud.

Svar til #27:
Ja, det er godt nok træls, at jeg lige i dette tilfælde bor i Silkeborg området, og ikke har andre ærinder ved Limfjorden.

Men mon ikke der skulle være en radioamatørlidende kostaldselektriker i Aalborg området, der kunne age forbi på sin cykel, og få gang i Harald.
Det er jo absolut ikke raketvidenskab, at finde fejlen. Om det så kan betale sig, at reparere den, er noget helt andet.

Nu kender jeg ikke dit behov. Men hvis der skal findes en ækvivalent af høj kvalitet, skal du nok regne med en pris på 3 - 5 gange verdens mest gensolgte kompressor ;-)

mvh
Allan

Svar til #29:
Beklager, men dit regnestykke går ikke op.
Motorværnet tager forholdsvis lang tid om at udløse, afhængig af, hvor stor overbelastningen er.

Svar til #31:

Regnestykke?

Der er heldigvis ingen der siger vi skal være enige :-)

Svar til #32:
Nej, det er da rigtigt.
Men, du snakker 6 amp. Og da får du ikke en motor med tungstart i gang på 15 amp sikringer. En på een eller anden måde blokkeret motor er jo at betragte som tungstart.

Svar til #33:
Dertil kommer, at vi ikke kender motorens nominelle fuldlaststrøm og karateristik.
Vi forventer blot, at den er noget lig, hvad vi er vant til. Men vaner har det med at være anderledes, når man taler om superbillige produkter. Besparelser har det med at give sig udtryk i dårlige virkningsgrader foranlediget af større kobber og jerntab, både i stator og rotor, end hvad vi normalt forventer. Og så har jeg endda ikke medtaget motorens rent mekaniske tab, fra ventilation og lejer.
Vi forventer blot, at en 4 hk motor har en fuldlaststrøm i området af 6,6 A. Den kan lige så vel være 8. Vi aner ikke, hvad det er for klydværk, vi bliver bombarderet med. Vi aner endvidere intet om, hvad de 4 hk referer til. Vi forventer blot.

Svar til #33:


SÃ¥ er vi da i det mindste enige i noget :-)

Tungstart / blokeret motor...
Snakker vi ikke om en motor der umiddelbart mangler en fase?

Som tidligere skrevet bør en manglende fase på en 3 kw motor resultere i en udkobling af motorværnet, om ikke andet så grundet asymetrisk belastning.

Svar til #35:
Jo, hvis der er et motorværn, og hvis det er indstillet til motorens fuldlaststrøm vil det koble fra ved asymetriks strømforbrug, grundet en manglende fase. Men udkoblingen er ikke i tiden nul i forhold til den manglende fase. Et motorværns udkoblingstid ved fasebrud for en kørende motor ligge i størelsesordenen 1 minut. Det er heller ikke sikkert, at det kobler fra forinden, i motorens opstartfase. Det afhænger af motorværnets karakteristik. Et rent bimetalmotorværn vil ikke frakoble forinden forsikringerne, da et sådant relæ typisk har en udkoblingstid på 7 sekunder ved 6 gange indstillet strøm. Og smeltesikringer har en udkoblingstid ved 6 gange deres mærkstrøm i størrelsesordenen 0,1 sekunder.
Skal der opnås selektivitet mellem et bimetalmotorværn og smeltesikringer, skal man vælge smeltersikringer på 3-4 gange motorværnets indstillede værdi. Derfor er mange motorværn udført i en kombination af bimetal og elektromagnetisk relæ (kortslutningssikring). Derved kan den kombinered udløsekurve for motyrværnet tilføres en kortslutningssikring med en udkoblingstid, der gør det muligt at opnå selektivitet med noget mindre smeltesikringer end de 3-4 gange motorværnets indstillede værdi.

Svar til #36:
En tilføjelse.
De motorværn, der er indbygget i sådan en trykafbryder har intet af alt dette, men er ren bimetalstype. Nogle motorværn har en hurtigere udkobling ved skæv belastning (diff.) og det har denne heller ikke. Derfor springer sikringerne længe før, hvis ikke de er store nok.

Svar til #35:
Og Allan. Jeg sammenligner blot. Et fasebrud kan ligeså godt betragtes eller sammenlignes med en "Tungstart" eller endog "blokeret motor". De vil altid af strømmen blive opfattet ens.
Et motorværn med indbygget differentialudkobling ville måske nå at udkoble, men nu snakker vi stadig en type kompresser uden en sådan.

Svar til #38:

Pressostater med magnetisk udløsning findes, og bruges også i stor stil.

Ligeså med udløsning for asymetrisk belastning.

Hvis det var et gammelt bimetal motorværn uden nogle af ovenstående dele er vi enige, men på de kompressore af samme fabrikat som den på billedet jeg har haft med at gøre var der monteret en Condor pressostat med udløsning for asymetrisk belastning.

Nok om det, i bund og grund er vi enige.

Svar til #39:
OK, - det er nok for længe siden, jeg har pillet i sådan en.

Svar til #40:
Det skal du ikke være ked af.

Her er udløsekurven for en anvendelig condor:
Så kan man jo glo på den :-)
http://www.condor-werke.de/de/produkte/drucksch alter/leistungsdruckschalter/mdr_3/zubeh _r_mdr_3/berstromrelais_f_r_mdr_3/?con_t emp=detail&products_id=52

og de kan købes med fasefølgekontrol, faseudfaldskontrol og underspændingsudløsning

Svar til #
nu har jeg fundet fejlen,der mangler en fase på udgangen på min eltavle,nogen der ved om der sidder nogle sikringer indeni sådan en tavle ?,der er fin strøm på alle faser i indgangs kablet.

http://peecee.dk/upload/view/374230

Svar til #42:

Der burde ikke side sikringer inden i - men bag ved dækslet i midten.
Prøv evt. at vise os tavlen med dækslet åbnet.

Svar til #43:
det er her http://peecee.dk/upload/view/374231

Svar til #44:
Virker alle 230V stikkene?
Der ser ikke ud til at være separate afbrydere/sikringer for 400V stikkene. Disse kan være forbundet direkte til indgangen.
Er der strøm på 400V stikket (de faser der virker) når EHFI'en når relæet er slukket?
Er fejlen på begge 400V stik eller kun det ene?
Jeg ville tage strømme fra og åbne tavlen eller det stik der ikke virker for at se om en ledning skulle være hoppet fra.

Svar til #42:
Hej.
Det er en 507-2 tavle.
Dem har jeg bygget MANGE af.

Nej der er ingen sikring inde i tavlen.
Hvis der er 3 faser ind men kun 2 eller færre ud er det sikkert HPFI relæet der er defekt.

Det ses, ikke tit, men det ses at der opstår en fejl, så der ikke er gemmemgang i en eller flere faser i dem.

Svar til #45:
http://peecee.dk/upload/view/374232

Svar til #47:
Prøv at pille tavlen fra. Mål med et OHM meter på HPFI relæet om der er gennemgang på alle terminaler fra tilgang til afgang når det er tændt.

Hvis der er gennemgang på alle terinaler, prøv at måle fra tilgangen på HPFI relæet til tilgangen på automaterne.

De er fordelt på L1, L2 og L3. 2 på hver fase.

Svar til #48:
ok,vender tilbage senere.

Svar til #49:
tror jeg må se mig om efter en ny eltavle,så er problemet forhåbentlig løst :-)

Svar til #50:
Det ville da være synd.

Det er jo en rigtig god tavle du har. og den er ikke ret gammel.

Jeg har set udgaver af den som var 25 år gamle og stadig var i brug.

Den er produceret i Ishøj de sidste 30 år.

Der er ikke ret mange fejlmuligheder i den.

Hvis du sender den til mig og betaler fragt begge veje skal jeg reparere den for dig.

Svar til #51:
det lyder rigtig godt michael,,har oggså været rigtig glad for den indtil den begyndte at skabe sig,,,syntes også at jeg kan mindes at jeg købte den af dig i sin tid,mon det er helt umuligt :-).men finder lige ud af at få den sendt til dig,,,

mvh
lars.

Svar til #52:
Hej Lars

Det tror jeg faktisk du gjorde.
Så er det vel også passende at jeg reparerer den ;-)

Mvh
Michael

Svar til #53:
ejjj, det er da ikke rimeligt,,den var jo ny og fin da jeg købte den :-) så at den er gået i udu kan du jo ikke gøre ved,,men vi finder en løsning alle er glade for :-)

lars.