ELECRAFT K2

Jeg overvejer at anskaffe en Elecraft k2. er der nogen derude der er ejer og bruger af sådan en..?

Svar til #1:
Jeg har bygget 2 af disse samt diverse tilbehør. Hvad vil du vide?

73, Per

Svar til #2:
Hej per....ja jeg vil gerne vide hvad den kommer til at koste i helt færdig udgave med 100w option og hvd der ellers er..?

Og er den pengene værd mht den radiomæssige side af sagen..?

Dvs støjsvag modtager, selektivetet osv...?

73 de Claus

Svar til #3:
Hej Claus,

Prisen skal/kan du regne ud ved at se på deres hjemmeside. Det er jo afhængigt af, hvad du ønsker med i pakken.

Om den er pengene værd, det kommer lidt an på din situation. Hvis du synes det er sjovt at bygge din egen radio, så er den helt klart pengene værd idet du får en fantastisk modtager. Særligt, hvis du er til CW som jeg udelukkende er til.

K2'en er vist ikke noget specielt på SSB og den kan give udfordringer at få det til at køre godt (uden HF i radioen osv) med 100W optionen. Det er min egen erfaring.

Om du får det fulde ud af en K2'er modtagermæssigt er ret afhængigt at dine antenner. Kører du kun SSB så betyder K2'ens modtageregenskaber ikke så meget og så vil du sikkert være ligeså glad for en anden radio.

73, Per

Hej

Den K2 jeg har er jeg rigtig glad for og har kun kørt SSB. Den har rigtig god modtager og jeg har især brugt den sammen med en elecraft transverter til at køre VHF NAC contest..

Ud over det er en rigtig fin radio, så er der ikke noget der slå det at bygge den selv.

73 de OZ1BZJ

Svar til #5:
ja det lyder da som noget af detn rigtige, jeg kører kun cw, og egentligt var den tænkt som er erstatning for min ic-728 som jeg bruger til min drageantenne, og så lidt qrp hjemmefra, men 100w kan man jo af og til få brug for..

Jeg har før bygget en trx op fra bunden komplet efter egen ide, så det afskrækker mig ikke, men billigt bliver det ikke med de rigtige stumper (filtre og krystaller osv..og det tager flere år..:-)

Så jeg tænkte at k2 vill være det rigtige, en gedigen brugsradio uden for mange dikkedarer og et stort erfrangsgrundlag fra andre brugere/byggere.. Hvad er det for problemer den kan finde på i forbindelse med hf og 100w..?

73 de claus

Svar til #6:

Jeg har ikke set nogen problemer i forbindelse at jeg byggede KPA modulet i radioen. Det virker perfekt. Jeg har også den ATU til 100W og den kan altså tune alt fra en flagstang til en strikke pind. Har også over 4 år fulgt med i den nyheds gruppe som der køre om Elecraft og der ikke hørt om problemer.. Hvis der har været noget tror jeg det er med tidliger versioner.. Min er #5111..

73 de OZ1BZJ

Svar til #7:
Hej Claus,

Der er ikke problemer med KPA modulet. Det kræver måske bare lidt ekstra omhyggelighed. Særligt nogle af de første versioner havde problemer med skærmning og grounding. Det skal da også lige siges, at jeg har bygge 2 og har fået begge til at køre fint på SSB.

ATU'en er som skrevet her, super.

Kan du li' at bygge så er der ikke noget der slår at bygge sin egen radio.

73, Per
OZ5ABO

Svar til #1: Efter at jeg har anskaffet en K3, står min K2 og bliver ikke brugt. Er du interesseret?
Den har 100 W, 160m og DSP (KPA100, KSB2, K160RX, KNB2, KDSP2, KIO2, og KAT100-1).
Vy 73 de Svend, OZ7UV

Hej Svend, tak for tilbuddet...:-) Ideen med at købe en k2 var egentligt også at bygge den selv, for at lære den at kende til bunds, og fordi jegelsker at bygge selv. Men jeg vil da gerne vide hvad du evt ville have for den...?

Kan en k2 i øvrigt køre AM og er der en 50mhz option også..?

73 de Claus

Svar til #9:
Og i øvrigt tillyke med din K3 glemte jeg at sige. Bedre bliver det nok ikke med mindre der står Hilberling på forpladen..:-)

Per, skal du ind og se det med CW-SMS på Telemuseet..?

73 de Claus

Svar til #10: Hej Claus. K2 har hverken AM eller 50 MHz.
Nyprisen for et tilsvarende byggesæt er 1.799,60 $, hvilket svarer til ca 10.600 kr. Dertil kommer forsendelse incl. forsikring.
Du kan købe min for 7.000 kr.
Min K3 kostede ca 20.000 kr som byggesæt :-( Forsendelse og forsikring alene beløb sig til ca 1.000 kr. Moms slipper man heller ikke for....
Vy 73 de Svend, OZ7UV

Svar til #12:
Nå det er dig, Claus. Nej, jeg kommer desværre ikke til det arrangement. Det er en fornøjelse at bygge en K2 og en drøm at køre CW med den. Jeg har dog solgt mine og kører nu på en K3. Den er nu også god.

Svar til #13:
hej Per.. ja det er mig..:-) Jeg hørte på p3 at telgrafisterne naturligvis vandt..:-)

taktil alle for oplysningerne ang k2, jeg har ikke bestemt mig endnu,...jeg vidste heller ikke der var nogen i oz der havde en k3...
Men glædeligt at nogen stadig bygger lidt selv..

73 de Claus

Svar til #14:
Hej Claus,

Der er heldigvis stadig gang i byggeriet rundt om. Med mine antenneforhold samt den lave solpletaktivitet, så har jeg måske endda mere tid nu end tidligere. Der er godt nok ikke noget konstruktion i at bygge Elecraft, men loddekolben skal da svinges.

Glædeligt at høre, at telegrafisterne vandt. Jeg ville nu godt have hørt, hvilke hastigheder der blev SMS'et og telegraferet med.

73 de Per

Svar til #15:
hej Per .. det nærmede sig vist 40wpm med håndnøgler.. jeg hørte kun lige et kort indslag om det..:-)

Svar til #16:

På Museets hjemmeside kan man læse nedenstående.

73 OZ3QY Jan:

TÆT OPLØB MELLEM SMS OG MORSE I HISTORISK DYST
I alt 7 runder skulle der til, før der lå en klar afgørelse om, hvem der kommunikerer hurtigst: Nutidens rapfingrede SMS’ere eller garvede telegrafister.

Den store dyst blev afgjort på Post & Tele Museum tirsdag den 10. februar. De fem hurtigste SMS’ere blev udtaget ved en kvalifikationsrunde, hvorefter de skulle dyste mod telegrafisterne. Der blev tastet flittigt, men det var kun de hurtigste – og fejlfrie – beskeder, der gik videre.

Opløbet var tæt i den endelige dyst. I de tre første omgange var SMS’erne klart hurtigst. Om det skyldtes nerver eller tekniske udfordringer for telegrafisterne er svært at sige, men SMS’erne fik i hvert fald kamp til stregen i de sidste tre omgange. Efter seks omgange var stillingen 4:2 til SMS’erne. For at give lige vilkår for de to hold kombattanter, blev der afholdt en sidste dyst mellem den hurtigste SMS’er Malthe Gørtz Rosdahl og telegrafisterne Ingemann Ganderup og Jørgen Lund-Ertel, og her måtte SMS'en bøje sig i støvet for det over 150 år gamle morsesignal.